det er alligevel utroligt hvordan folk prioritere deres venner ikke? der er altid nogen der er er prioriteret lidt højere end andre, det har jeg oplevet tydeligt i flere forskellige situationer idag..
jeg går på htx, 1.N mere præcis.. der er (sjovt nok) nogle drenge (3) som der er mere eller mindre forskellige meninger om, vi har A, B og C (<--drenge)
A er en creepy stalker fyr der er ingen der kan lide, er utroligt malplaceret i vores klasse og har lige haft fravær i 2 måneder, på vej hjem fra skole (han tager samme bus som mig og en ven der hedder Xenia) og lige ude foran skolen kigger jeg på ham og siger "havde du ik en taske med" og uden et ord vender han bare om og går tilbage til kantinen, og så tilbragte vi resten a tiden med a bagtale ham og B og C, såe... jeg ved det er sygt ondt, men han hører altså bare ik til på HTX..
B er ligeså irriterende, ham er der ingen der kan holde ud a være i nærheden af.. han stjal min hat -.- idiot.
og C er bare... uhyggelig...
der går nogle sære typer på htx, men der går også de bedste typer ever..
men det mest tydelige sted jeg har set det med prioriteringerne, skete for ikke mere end 10 minutter siden. og nu kommer det til at handler om spil.
i World Of Warcraft, som jeg spiller (på min mega awsum Night Elf Priest xD) er jeg med i en Guild (<-- en gruppe mennesker der snakker sammen og hjælper hinanden osv) sammen med folk fra min efterskole, og så min Frede...
og nu er det sådan at det er casper der er "bosses" i den her guild... Guild Master hedder det..
casper bryder sig ik fantastisk meget om mig, og tænker ikke høje tanker om mig og det ved jeg godt, selvom han ik vil indrømme det, men det har irriteret mig på kun 3 punkter dog.
1. at i denne guild kan man have forskellig rang, og man kan tydeligt se at det er casper der har bestemt den fordi..:
casper er guildmasteren... så har vi caspers bror og min frede... de er såkaldte "officere" som er anden højeste rang, men nu var det sådan en den vennecirkel de havde... den var jeg også en del a, eftersom de var mine bedste venner meget længe, og egentligt var nogle a de første venner jeg faktisk sådan har haft siden.. 3 klasse... men nu er det sådan at jeg lige er sat én rang lavere, til "respected" hvilket jeg ikke helt ved hvad jeg skal få ud af -.-' det irritere mig.
2. ting er også om WoW, fordi at i wow er der 2 sider.. den "gode" og den "onde", der er Horde (orker, undead, goblins, blood elves, tauren og trolls) og så er der Alliance (human, worgen(slags varulv) dværg, gnom, nightelf, draenei (kan ik forklares)) nu er det sådan at jeg i månedsvis har været Alliance, mens de andre drenge der har være Horde... så efter lang tid bliver jeg overtalt til at skifte side (hvilket koster penge(som jeg ikke selv betalte (hvilket bare gør det værre))) så jeg kan raide med den guild der var der (raid: 10 eller 25 mennesker der dræber hardcore uhyre xD )så... 2 uger efter jeg så er skiftet over, sender casper en besked til frede hvor der står, at selvom det ville være ondt mod mig eftersom jeg lige har skiftet side udelukkende for deres skyld, så sys han at de nu skal skifte over til Alliance... som jeg lige kom fra... det ender de så med, og efterlader mig på Horde... igen caspers ide.. frede får mig så overtalt til a skifte side igen.. >.< hvilket så fører til problem 1..
3. ting. IGEN casper (måske jeg bare skulle bryde min kontakt med den dreng, men han er bare en del a den klikke jeg var en del a sidste år så hvordan ku jeg -.-', for ik a sige a han er vidst nok frede's bedste ven -.- ) da jeg skiftede over til Horde (ja igen WoW! T_T, det den eneste måde jeg sådan kan holde kontakt med dem) og så (da han var raid leader på det tidspunkt (for teknisk?)) sku han så se på mit gear (får a se om jeg var god nok -.- ) og så det første han siger er "wow, jeg regnede ik med at du var så god"
... WTF!? hvad regner du mig lige for!? jeg mener c'mon!! jeg ville ikke spille på den samme character i månedsvis hvis jeg ikke vidste hvordan jeg skulle gøre!?
suk...
jeg takker for tiden til at... komme ud på frustrationer :D
tirsdag den 31. januar 2012
søndag den 10. juli 2011
.
he cant do it, he cant do it, HE JUST CANT DO IT!
han må ik, han MÅ IKKE GØRE DET!
om han så skal bo i et telt i min baghave! D:
han må ik, han MÅ IKKE GØRE DET!
om han så skal bo i et telt i min baghave! D:
torsdag den 7. juli 2011
flashback - geder
jeg er i et lidt sørgeligt humør lige nu, jeg ligger i min seng og ser 'last comic standing', hvilket jo egentligt burde være sjovt nok, men a en eller anden grund ka jeg ik smile, da jeg har det her billede i hovedet... ser du, på min efterskole, som jeg forlod grædende for 1½ uge siden, havde vi geder. disse fantastiske kærlige kælegeder, der aldrig ku gøre en flue fortræd, lige meget hvor dårligt de blev behandlet a resten a skolen. de var der for mig mange gange når jeg har været ked a det, og jeg ku græde over savnet lige nu.
et billede jeg bestemt godt ku undvære i mit hoved... men så kommer jeg til a tænke på noget andet... et minde... mere præcis det sidste minde jeg har med gederne... det minde vil jeg godt lige skrive ned, dele og udødeliggøre her på min blog. fordi...
på den sidste dag derhenne, sidste skoledag, sørgeligste dag jeg har haft længe... og jeg måtte bare ud og sige farvel til gederne, da de som sagt betød og betyder stadi en stor del for mig. frederik besluttede sig for a slutte sig til mig på vej ud til gederne og på vej derud måtte han nærmest banke ind i hovedet på mig at jeg ik døde, at de ik døde og at jeg på alle måder nok sku få dem a se igen... jeg tvivler stadi på ham.
vi kom ud til gede indhegningen bag skolen og som gederne har gjort siden de lærte a stole på mig, kom de spændende for fulde gardiner da jeg begyndte a pille ved lågen.
vi gik ind og jeg fik nusset godt og grundigt med dem alle 4, før de gik tilbage til græsning... se, jeg ku ha sat mig hen til deres hus, for så ville de igen komme hen og hænge ud med mig, måske endda lægge sig ved siden a mig, og blive nusset... men da der var tidspres på, kunne jeg ikke tilbringe så meget tid med dem, desværre... og under hele nusse-seancen stod frederik ligeså stille i baggrunden, jeg forstår egentligt ik hvorfor han tog med, men jeg er glad for det. meget.
jeg forstår stort set intet ved den dreng, sir jeg dig.
nå men, jeg ville egentligt ikke ind, da jeg blev ved med a insistere på a jeg ikke ville overleve a forlade dem, og i ren sørg gik jeg op og krammede frederik, hvilket ingen a os plejer da vi begge er mega generte, og et kram betyder en del... i hvert fald for mig, og derfor fik jeg os næsten et hjerteslag da han krammede igen, for det var første gang. på en måde så gjorde han det faktisk til et godt minde jeg husker tilbage på med glæde, men også med ligeså stor sørg. han fik overtalt mig til a gederne nok sku få det godt, og fik mig overtalt til a gå ind... hvilket var godt, ellers var jeg begyndt a tude -.-'
både frederik og gederne betyder uendeligt meget for mig, og jeg savner gederne så utroligt meget jeg i perioder ku tude...
i miss you all my wonderfull goatsies....
og tak til frederik for alligevel a gøre det til et godt minde
et billede jeg bestemt godt ku undvære i mit hoved... men så kommer jeg til a tænke på noget andet... et minde... mere præcis det sidste minde jeg har med gederne... det minde vil jeg godt lige skrive ned, dele og udødeliggøre her på min blog. fordi...
på den sidste dag derhenne, sidste skoledag, sørgeligste dag jeg har haft længe... og jeg måtte bare ud og sige farvel til gederne, da de som sagt betød og betyder stadi en stor del for mig. frederik besluttede sig for a slutte sig til mig på vej ud til gederne og på vej derud måtte han nærmest banke ind i hovedet på mig at jeg ik døde, at de ik døde og at jeg på alle måder nok sku få dem a se igen... jeg tvivler stadi på ham.
vi kom ud til gede indhegningen bag skolen og som gederne har gjort siden de lærte a stole på mig, kom de spændende for fulde gardiner da jeg begyndte a pille ved lågen.
vi gik ind og jeg fik nusset godt og grundigt med dem alle 4, før de gik tilbage til græsning... se, jeg ku ha sat mig hen til deres hus, for så ville de igen komme hen og hænge ud med mig, måske endda lægge sig ved siden a mig, og blive nusset... men da der var tidspres på, kunne jeg ikke tilbringe så meget tid med dem, desværre... og under hele nusse-seancen stod frederik ligeså stille i baggrunden, jeg forstår egentligt ik hvorfor han tog med, men jeg er glad for det. meget.
jeg forstår stort set intet ved den dreng, sir jeg dig.
nå men, jeg ville egentligt ikke ind, da jeg blev ved med a insistere på a jeg ikke ville overleve a forlade dem, og i ren sørg gik jeg op og krammede frederik, hvilket ingen a os plejer da vi begge er mega generte, og et kram betyder en del... i hvert fald for mig, og derfor fik jeg os næsten et hjerteslag da han krammede igen, for det var første gang. på en måde så gjorde han det faktisk til et godt minde jeg husker tilbage på med glæde, men også med ligeså stor sørg. han fik overtalt mig til a gederne nok sku få det godt, og fik mig overtalt til a gå ind... hvilket var godt, ellers var jeg begyndt a tude -.-'
både frederik og gederne betyder uendeligt meget for mig, og jeg savner gederne så utroligt meget jeg i perioder ku tude...
i miss you all my wonderfull goatsies....
og tak til frederik for alligevel a gøre det til et godt minde
søndag den 26. juni 2011
tihi
såe... forhåbentligt muligvis, for jeg det her op a køre igen da jeg jo nu desværre ikke går på efterskole længere, og jeg har det personligt som om der er et stort tomt hul i mit hjerte, mens min hjerne bare prøver at overtale mig til at det bare er weekend, selv ved jeg bedre. men dette år har været det bedste i mit liv, især den sidste uge var et stort højdepunkt.
takket være nogle venner (ja, jeg har faktisk venner, det gør næsten helt ondt a tænke på så glad er jeg) og en dejlig dejlig køkkendame, Runa, dejlige dame, fuck jeg savner hende, jeg begynder a tude lige om lidt... hvis det var sådan at jeg havde flere tåre at tude. pointen var, at, med deres hjælp, er jeg ret så sikker på jeg lige har hapset den dejligste dreng på denne klode. de findes ikke i en mere fantastisk udgave end den her.
i et halvt år måske... har Runa-køkkendame ;) leget kirsten giftekniv på mig, og det virkede ik så meget, men til sidste blev den ellers så dejlige emille, for træt a os og besluttede sig for a snakke med omtalte dreng... og fik ham faktisk til at sige a han ku li mig >.< hvilket så nok, sammen med at sidste uge var totalt slacker-uge og jeg faktisk har venner, gjorde at det nok kan kaldes den absolut bedste uge i mit liv. det kan ikke siges mindre.
fredag var... ofc... store tudedag. men ringen og tuderiet og mig der ik engang ku få drengene til a tude o.o
men bare for lige a køre lidt mere i det med den dejlige drenge her, så spurgte jeg ham hvad han ville gøre hvis jeg havde boet på sjælland ;) og om han ik sagde at så var han faktisk begyndt at tude o.o det gjorde mig bare en anelse blød i knæene x)
men! vi ved alle sammen at dette år har haft sine oppe og nedture. jeg er langsom i optrækket, og fandt først personer jeg tør (og er stolt a) a ku kalde mine venner, her efter nytår først, men de mennesker er os de bedste mest fantastiske mennesker jeg har mødt! jeg snakker Mia M, Jaqqe, Stina,( Lærke, Maja; roomies), Morten, Casper, Markus, Frederik, Emilie, Alexander, Nemo, Kettelsen, plip, Kamille ofc, jacob K. L., revsgård, reinsmark, ... jeg vil aldrig miste kontakten med jer drenge og piger, aldrig.
jeg ved jeg gik med de forkerte i starten (jeg ved godt de ikke kan se det, men det er for sentimentalitetens skyld) (og nu er sentimentalitetens et ord xD) men i det øjeblik fik jeg rodet mig ud a det, og jeg ville bare sige tak drenge og piger for at i lukkede mig ind, og jeg måtte være sammen med jer, vi har de dejligste minder og jeg vil aldrig nogensinde glemme dem.
undskyld men der kommer en million milliard billeder nu, de er a mange minder, langt fra alle. men fra nogle a de bedste.... a dem jeg lige ku opstøve xD
takket være nogle venner (ja, jeg har faktisk venner, det gør næsten helt ondt a tænke på så glad er jeg) og en dejlig dejlig køkkendame, Runa, dejlige dame, fuck jeg savner hende, jeg begynder a tude lige om lidt... hvis det var sådan at jeg havde flere tåre at tude. pointen var, at, med deres hjælp, er jeg ret så sikker på jeg lige har hapset den dejligste dreng på denne klode. de findes ikke i en mere fantastisk udgave end den her.
i et halvt år måske... har Runa-køkkendame ;) leget kirsten giftekniv på mig, og det virkede ik så meget, men til sidste blev den ellers så dejlige emille, for træt a os og besluttede sig for a snakke med omtalte dreng... og fik ham faktisk til at sige a han ku li mig >.< hvilket så nok, sammen med at sidste uge var totalt slacker-uge og jeg faktisk har venner, gjorde at det nok kan kaldes den absolut bedste uge i mit liv. det kan ikke siges mindre.
fredag var... ofc... store tudedag. men ringen og tuderiet og mig der ik engang ku få drengene til a tude o.o
men bare for lige a køre lidt mere i det med den dejlige drenge her, så spurgte jeg ham hvad han ville gøre hvis jeg havde boet på sjælland ;) og om han ik sagde at så var han faktisk begyndt at tude o.o det gjorde mig bare en anelse blød i knæene x)
men! vi ved alle sammen at dette år har haft sine oppe og nedture. jeg er langsom i optrækket, og fandt først personer jeg tør (og er stolt a) a ku kalde mine venner, her efter nytår først, men de mennesker er os de bedste mest fantastiske mennesker jeg har mødt! jeg snakker Mia M, Jaqqe, Stina,( Lærke, Maja; roomies), Morten, Casper, Markus, Frederik, Emilie, Alexander, Nemo, Kettelsen, plip, Kamille ofc, jacob K. L., revsgård, reinsmark, ... jeg vil aldrig miste kontakten med jer drenge og piger, aldrig.
jeg ved jeg gik med de forkerte i starten (jeg ved godt de ikke kan se det, men det er for sentimentalitetens skyld) (og nu er sentimentalitetens et ord xD) men i det øjeblik fik jeg rodet mig ud a det, og jeg ville bare sige tak drenge og piger for at i lukkede mig ind, og jeg måtte være sammen med jer, vi har de dejligste minder og jeg vil aldrig nogensinde glemme dem.
undskyld men der kommer en million milliard billeder nu, de er a mange minder, langt fra alle. men fra nogle a de bedste.... a dem jeg lige ku opstøve xD
mandag den 28. marts 2011
.
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
miiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiss
hiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiim
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
D: D: D: D: D: D: D: D: D: D:
i remember the feeling... and i liked it`? ^^
miiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiss
hiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiim
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
D: D: D: D: D: D: D: D: D: D:
i remember the feeling... and i liked it`? ^^
tirsdag den 22. marts 2011
familiegrupper
okay stin, jeg ved godt det hele herinde er meget dystert og shit, men håber du overlever xD der kommer os noget godt en gang imellem ik? :O
-
jeg har det mega underligt lige nu... der er bare sket ret meget de sidste par dage, jeg kan slet ik huske det...
altså... fredag sad jeg først nede i Drengenes (fællesrum) sammen med Frede, Casper og Lærke. on a sidenote, mig og frede er blevet mega goe venner, det dejligt...
men der sad vi så, og så besluttede de der sig for a se film, og det gad jeg ik, så jeg forlod dem, og gik på på lærerværelset, for at overtale Guldager (lærer) til a lave noget med mig... og han sagde 'kom og lav is med mig' og jeg sagde 'o.k.' og så gik vi, det vidste sig han havde købt ind til den mest awsum is EVER! opskrift:
- 2 l nougatis
- 2 l trefarvet is
- 2 l vanillieis
- 3 pakker p-tærter
- 2 pakker flødeboller
- 400 gram chokolade
- 2 pakker tofee fee*
- og én stor røremaskine
det var awsumt
fik jeg sagt casper og lærke snavede for groft da jeg kom tilbage til dem senere? xD
lørdag, lavede jeg ik rigtigt noget... før om aftenen, ca kl 7 tog jeg ind på lærerværelset for Hasle (gi-et-år-arbejder (ungarbejder)) havde sat LAN-party op... HYGGE!
han smed os ud kl 6 om morgenen o.o' så gik jeg da bare ned på mit værelse, og var... og var i bad... og faldt i søvn ved 10-tiden MED VÅDT HÅR! det så forfærdeligt ud D:
og vågnede kl 1 igen...
men morten er kommet tilbage, og kæft den dreng er dejligt...
mandag... var meget turbulent... vi legede Omvendt Gemmeleg og Dåse i idræt for sjov, og nød vejret :D
jeg snakkede med vores vice-forstander der havde vagt igår ik.
og... du skal forstå en ting, jeg kan IKKE fordrage min fam. gruppe.. jeg har lyst til a dræbe dem på daglig basis, og vil bare VÆK!
men det snakkede jeg med hende om, og hun sagde jeg sku loooooove a snakke med min fam. gruppelærer om det... men efter det stillede hun mig bare spørgsmål, om alt mellem himmel og jord nærmest...
spurgte hvorfor jeg havde den stil jeg har, hvad jeg mente om det og det og det, og hvordan jeg havde det hjemme...
hun var helt psykolog-agtig og slubrede alt jeg sagde i sig, som om det jeg sagde var vand, og hun lige var vadet gennem sahara*
men hun sagde noget interessant, det var som om hun kiggede lige igennem mig...
hun sagde noget om at jeg ku mærke jeg sådan havde et... filter.. over det der skete inde i mig, jeg lagde skjul på langt størstedelen a mine følelser, og kun viste dem jeg VILLE vise...
og det er nok os sandt, for hvis jeg hele tiden skulle gå og vise og snakke om mine følelser... det ville jo gå grueligt galt!
den samtale fik mig til a tænke meget...
jeg har lige været oppe og snakke med løvstad og han sagde go' for a jeg skiftede fam. gruppe så jeg skal op og snakse med carina igen (fik jeg nævnt vi snakkede 2 timer?) og så håber jeg på a komme i helenes eller hasles...
okay... lærke har lige været herinde, stortudende (min roomie) og det er fordi hun har 2 mega goe veninder ik? frk A og frk. B
nu er det sådan a frk. A har en veninde... frk. Ø som gik her sidste år, men som nu er flyttet til Odder...
og frk. Ø er HELE TIDEN på skolen, altså alt alt alt for meget i forhold til hun ik går her, og hun optager alt frk. A's tid... så hun ik har tid til lærke, og det er gledet mega meget fra hinanden...
nu er lærke bange for os a miste frk. B, og det kan jeg måske nok relatere ret så meget til, bare i en lidt større skala... så jeg fik tårer i øjnene... flot sol, flot...
skituren... og bussen...
-
jeg har det mega underligt lige nu... der er bare sket ret meget de sidste par dage, jeg kan slet ik huske det...
altså... fredag sad jeg først nede i Drengenes (fællesrum) sammen med Frede, Casper og Lærke. on a sidenote, mig og frede er blevet mega goe venner, det dejligt...
men der sad vi så, og så besluttede de der sig for a se film, og det gad jeg ik, så jeg forlod dem, og gik på på lærerværelset, for at overtale Guldager (lærer) til a lave noget med mig... og han sagde 'kom og lav is med mig' og jeg sagde 'o.k.' og så gik vi, det vidste sig han havde købt ind til den mest awsum is EVER! opskrift:
- 2 l nougatis
- 2 l trefarvet is
- 2 l vanillieis
- 3 pakker p-tærter
- 2 pakker flødeboller
- 400 gram chokolade
- 2 pakker tofee fee*
- og én stor røremaskine
det var awsumt
fik jeg sagt casper og lærke snavede for groft da jeg kom tilbage til dem senere? xD
lørdag, lavede jeg ik rigtigt noget... før om aftenen, ca kl 7 tog jeg ind på lærerværelset for Hasle (gi-et-år-arbejder (ungarbejder)) havde sat LAN-party op... HYGGE!
han smed os ud kl 6 om morgenen o.o' så gik jeg da bare ned på mit værelse, og var... og var i bad... og faldt i søvn ved 10-tiden MED VÅDT HÅR! det så forfærdeligt ud D:
og vågnede kl 1 igen...
men morten er kommet tilbage, og kæft den dreng er dejligt...
mandag... var meget turbulent... vi legede Omvendt Gemmeleg og Dåse i idræt for sjov, og nød vejret :D
jeg snakkede med vores vice-forstander der havde vagt igår ik.
og... du skal forstå en ting, jeg kan IKKE fordrage min fam. gruppe.. jeg har lyst til a dræbe dem på daglig basis, og vil bare VÆK!
men det snakkede jeg med hende om, og hun sagde jeg sku loooooove a snakke med min fam. gruppelærer om det... men efter det stillede hun mig bare spørgsmål, om alt mellem himmel og jord nærmest...
spurgte hvorfor jeg havde den stil jeg har, hvad jeg mente om det og det og det, og hvordan jeg havde det hjemme...
hun var helt psykolog-agtig og slubrede alt jeg sagde i sig, som om det jeg sagde var vand, og hun lige var vadet gennem sahara*
men hun sagde noget interessant, det var som om hun kiggede lige igennem mig...
hun sagde noget om at jeg ku mærke jeg sådan havde et... filter.. over det der skete inde i mig, jeg lagde skjul på langt størstedelen a mine følelser, og kun viste dem jeg VILLE vise...
og det er nok os sandt, for hvis jeg hele tiden skulle gå og vise og snakke om mine følelser... det ville jo gå grueligt galt!
den samtale fik mig til a tænke meget...
jeg har lige været oppe og snakke med løvstad og han sagde go' for a jeg skiftede fam. gruppe så jeg skal op og snakse med carina igen (fik jeg nævnt vi snakkede 2 timer?) og så håber jeg på a komme i helenes eller hasles...
okay... lærke har lige været herinde, stortudende (min roomie) og det er fordi hun har 2 mega goe veninder ik? frk A og frk. B
nu er det sådan a frk. A har en veninde... frk. Ø som gik her sidste år, men som nu er flyttet til Odder...
og frk. Ø er HELE TIDEN på skolen, altså alt alt alt for meget i forhold til hun ik går her, og hun optager alt frk. A's tid... så hun ik har tid til lærke, og det er gledet mega meget fra hinanden...
nu er lærke bange for os a miste frk. B, og det kan jeg måske nok relatere ret så meget til, bare i en lidt større skala... så jeg fik tårer i øjnene... flot sol, flot...
skituren... og bussen...
Abonner på:
Opslag (Atom)





























