whatever...

Mit billede
i've made my bed so i'll lie in it. i've dug my grave so i'll die in it. tell all my friends i said goodbye, clenched teeth and fluttering eyes i cant go on like this. just like the living dead, i've got a taste for something. and i dont want it, i just need it. and i cant believe that its getting harder just to feel alive. curtains close- take a bow. i think we fooled all of them now. who you are, what you say, what you do each and every single day. i've made my bed so i'll lie in it. i've dug my grave so god help me die in it. & i dug my grave. so ill lie in it. i've made my bed, so ill die in it. I'D RATHER LIVE, THAN LIVE FOREVER

torsdag den 7. juli 2011

flashback - geder

jeg er i et lidt sørgeligt humør lige nu, jeg ligger i min seng og ser 'last comic standing', hvilket jo egentligt burde være sjovt nok, men a en eller anden grund ka jeg ik smile, da jeg har det her billede i hovedet... ser du, på min efterskole, som jeg forlod grædende for 1½ uge siden, havde vi geder. disse fantastiske kærlige kælegeder, der aldrig ku gøre en flue fortræd, lige meget hvor dårligt de blev behandlet a resten a skolen. de var der for mig mange gange når jeg har været ked a det, og jeg ku græde over savnet lige nu.
et billede jeg bestemt godt ku undvære i mit hoved... men så kommer jeg til a tænke på noget andet... et minde... mere præcis det sidste minde jeg har med gederne... det minde vil jeg godt lige skrive ned, dele og udødeliggøre her på min blog. fordi...
på den sidste dag derhenne, sidste skoledag, sørgeligste dag jeg har haft længe... og jeg måtte bare ud og sige farvel til gederne, da de som sagt betød og betyder stadi en stor del for mig. frederik besluttede sig for a slutte sig til mig på vej ud til gederne og på vej derud måtte han nærmest banke ind i hovedet på mig at jeg ik døde, at de ik døde og at jeg på alle måder nok sku få dem a se igen... jeg tvivler stadi på ham.
vi kom ud til gede indhegningen bag skolen og som gederne har gjort siden de lærte a stole på mig, kom de spændende for fulde gardiner da jeg begyndte a pille ved lågen.
vi gik ind og jeg fik nusset godt og grundigt med dem alle 4, før de gik tilbage til græsning... se, jeg ku ha sat mig hen til deres hus, for så ville de igen komme hen og hænge ud med mig, måske endda lægge sig ved siden a mig, og blive nusset... men da der var tidspres på, kunne jeg ikke tilbringe så meget tid med dem, desværre... og under hele nusse-seancen stod frederik ligeså stille i baggrunden, jeg forstår egentligt ik hvorfor han tog med, men jeg er glad for det. meget.
jeg forstår stort set intet ved den dreng, sir jeg dig.
nå men, jeg ville egentligt ikke ind, da jeg blev ved med a insistere på a jeg ikke ville overleve a forlade dem, og i ren sørg gik jeg op og krammede frederik, hvilket ingen a os plejer da vi begge er mega generte, og et kram betyder en del... i hvert fald for mig, og derfor fik jeg os næsten et hjerteslag da han krammede igen, for det var første gang.  på en måde så gjorde han det faktisk til et godt minde jeg husker tilbage på med glæde, men også med ligeså stor sørg. han fik overtalt mig til a gederne nok sku få det godt, og fik mig overtalt til a gå ind... hvilket var godt, ellers var jeg begyndt a tude -.-'
både frederik og gederne betyder uendeligt meget for mig, og jeg savner gederne så utroligt meget jeg i perioder ku tude...

i miss you all my wonderfull goatsies....
og tak til frederik for alligevel a gøre det til et godt minde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar