From the top to the bottom
Bottom to top I stop
At the core I've forgotten
In the middle of my thoughts
Taken far from my safety
The picture is there
The memory won't escape me
But why should I care
There's a place so dark you can't see the end
(Skies cock back) and shock that which can't defend
The rain then sends dripping acidic questions
Forcefully, the power of suggestion
Then with the eyes tightly shut looking thought the rust and rotten dust
A spot of light floods the floor
And pours over the rusted world of pretend
The eyes ease open and its dark again
In the memory you'll find me
Eyes burning up
The darkness holding me tightly
Until the sun rises up
Moving all around
Screaming of the ups and downs
Pollution manifested in perpetual sound
The wheels go round and the sunset creeps past the
Street lamps, chain-link, and concrete
A little piece of paper with a picture drawn
Floats on down the street till the wind is gone
The memory now is like the picture was then
When the paper's crumpled up it can't be perfect again
Now you got me caught in the act
You bring the thought back
I'm telling you that
I see it right through you
jeg er virkeligt træt af, at folk skal bekrige hinanden... og altid over små bagateller...
indse det peeps... man kan ik være en del af alt... nogle gange kommer der en situation var man bare har brug for at snakke men én person, en person som ved det, og var med fra starten af... hvis det var mig der blev holdt ude for. ville jeg ik flyve i flint, jeg ville tage det roligt og bare håbe på at mine venner for det bedre!
og jeg vil på ingen måde nævne navne, men dem der er indblandet i det her. tænk jer om før i siger noget. nogle gange er det personlige ting og så isteder for at gå i krig, hvad så med at sige god bedring...
(JEG PEGER IK FINGRE, OG JEG VIL IK BLANDES IND I DET, JEG SIGER DET BARE. SÅ HVIS NOGEN SKULLE HAVE NOGET IMOD MIG. SIG DET IN MY FACE ISTEDET FOR AT GÅ ANDRE STEDER HEN OG BAGTAL MIG, ELLER NOGET OKAY?!)
*suk*
jeg holder mig ude af det, men jeg støtter mine venner. jeg holder mine meninger for mig selv. men jeg trøster dem af mine venner der er depri. og det ville jeg gøre for ALLE jeg anser som mine venner!
situationen, som det hele åbenbart startede med, er en samtale mellem 3 personer mener jeg det er... og de 3 personer bliver det imellem så resten må altså bare leve med det...
det skal ik spredes mere end det allerede er, jeg har snakket med nogen om det, og der er ved at være styr på det... såe... ja, der er ik så meget at ved det...
once again... jeg er med i det hele, men holder mig udenfor... okay!?
*suk* der er ik så meget mere at sige...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar